Opgave
Vi skulle producere adskillige materialer til vores klient Pentia, som havde efterspurgt en digital løsning til deres Frokost app og Frigo app. Desuden ville de gerne have en employee branding kampagne, som kunne tiltrække nye medarbejdere hos Pentia. Her ville de have en præsentationsvideo de kunne vise frem.
Gruppe
Jeg gik i gruppe sammen med min netværksdagsgruppe, som jeg har været sammen med hele 2. semester.
- Tobias Lyberth
- Simone
- Emil
- Mig selv
Igennem projektet har vi fordelt vores arbejde baseret på vores interesser, styrker og svagheder. Tobias er god til video, så han optog alt vores materiale. Emil er sprogligt dygtig, så han skrev en stor del af den akademiske rapport vi også skulle aflevere. Simone er god til kodning og kreative opgaver, så hun hjalp med kodning og stod for at producere et businesskort. Jeg er god grafisk, så jeg stod for sammensætning af rapporten og andre diverse grafiske opgaver, som billedredigering osv.
Udfordringer
Cirka halvvejs igennem projektet blev Tobias desværre ramt af stress. Da han var projektleder, overtog jeg langsom hans ansvar i gruppen. Nu hvor vi havde en mand mindre i gruppen, måtte vi overveje hvordan vi skulle takle samme mængde arbejde, med kun 3 mennesker.
Da jeg også var SCRUM master, stod jeg også for SCRUM planen, hvor jeg planladge alt indhold, alle produktioner, og alt andet vi skulle have leveret. Her kunne de andre 2 i gruppen også følge med, hvilket gjorde overblikket nemmere.
Ud over SCRUM, holdte vi også møder dagligt. I starten arbejdede vi meget fysisk på skolen, men da vi gik ind i vores kodnings sprint, arbejdede vi primært hjemmefra. Her planlagde vi en fast mødetid kl 9:15 om morgenen på Discord (online platform til b.la. stemmeopkald), hvor vi sad og arbejdede fælles resten af dagen.
Jeg brugte også Discord som en fællesgruppe, hvor jeg skrev alle gruppens spørgsmål til undervisere, feedback fra undervisere og alle andre notater vi kunne få brug for igennem afleveringen ned. Her kunne de andre to nemt tilgå al materialet.
Reflektion
Det har været et hårdt projekt. Jeg har ikke haft en specielt fed oplevelse igennem projektet, da jeg ikke har været tilfreds med min egen indsats, mine resultater, eller mit bidrag til gruppen. Jeg har prøvet at løfte så meget vægt fra de andre som muligt, nu hvor vi var en mand mindre, men det har stadig været presset.
Selv med alle de forskellige redskaber jeg har benyttet til at mindske arbejdslasten på os alle, tænker jeg stadig det kunne have været bedre. Jeg sad ofte til sent ud på natten, endda nogle gange her til sidst nogle gange ud på morgenen og arbejdet, men der har stadig været for stor arbejdslast her i slutspurten.
Hvad kunne vi have gjort bedre? Hvad kunne jeg have gjort bedre? Det er nok en lang liste, men jeg kan starte med nogle af de ting der har fungeret i gruppen:
- Vi har kommunikeret godt alle dage, specielt når vi sad i stemmeopkald det meste af tiden, og vi kunne kommunikere mens vi arbejdede. Der har ikke været låg på noget, og vi har delt vores ærlige tanker.
- Alle har været gode her til sidst til at løfte del af vægten for at komme i mål. Der har været godt initiativ til at tage ledige opgaver, og alle har været gode til at hjælpe hinanden. Kun lige de sidste par minutter har der været stress på nok til at vi gik hinanden lidt på nerverne.
Alt i alt har stemningen været god i gruppen. Men hvad med mig selv?
- Jeg er ekstremt selvkritisk og kvalitetsbevist. Rigtig mange af de produktioner vi har udviklet i løbet af dette projekt, har jeg ikke været tilfreds med. Alt lige fra research og udviklingsprocessen, hvor jeg selv manglede overblik, til en del af de forskellige resultater og produkter vi endte med. Der er selvfølgelig forbedringer, men det er stadig op af bakke.
- Min motivation har også været meget i bund pga. vores ekstra arbejdspress, og så at jeg ikke var tilfreds med vores resultater. Jeg har været ansvarsbevist nok til at prøve at få den bedste oplevelse ud af eksamen for de andre, men for mit eget vedkommende har jeg været stresset, manglet søvn og jeg har også været slem til ikke at tage pauser, hvilket har gjort mig ukoncentreret og generelt stresset gennem projektet. Det er selvfølgelig intet i forhold til Tobias Lyberth, men det har stadig påvirket mig nok.
Så hvad kunne jeg have gjort bedre for at forhindre disse udfordringer?
Til at starte med kunne jeg have haft mere tillid til min gruppe. De er stadig mine medstuderende, som også prøver at komme gennem det samme som mig. Jeg prøvede rigtig meget at påtage mig så mange opgaver som muligt efter jeg tog styringen som projektleder, men jeg skulle have udvist mere tiltro til de andre.
Ved at uddele flere opgaver til de andre, kunne jeg også have mindsket arbejdspresset på mig selv. I stedet for at sidde til kl. 5 om morgenen med kodning, rapport opsætning, el. lign., så stol på de andre gruppemedlemmer og at de kan varetage en del af de andre opgaver der også skal laves. Jeg tog en spontan beslutning for at lave vores employee branding video, efter jeg kom i tvivl om vi kunne dumpe på ikke at aflevere den. At jeg sad med den hele natten, gjorde dog bare at jeg havde mindre tid til at lave rapportopsætningen de følgende dage.
Jeg har selv prøvet at være meget hensynsfuld som projektleder, og prøvet at overveje alles behov i gruppen. Men jeg kunne nok have været mere konsekvent som projekteder, og i stedet for at spørge de andre om de vil varetage opgaver, så uddel dem i stedet. Selvfølgelig skal det ikke komme på bekostning af respekt, men simpelthen vær mere bestemt, når det er mig selv der holder styr på tidsplan, arbejdsbelastning mellem gruppemedlemmer, manglende opgaver og alt overblikket i projektet.
Alt i alt har det været et udmattende eksamensprojekt. Jeg har haft for mange bolde i luften for mit eget vedkommende, og prøvet at påtage mig for mange roller og for meget ansvar på én gang. Ihvertfald mere en jeg har kunne kapere. Med det sagt, så er vi kommet igennem projektet sammen, og jeg værdsætter stadig at mine gruppemedlemmer har gjort en stor indsats for at hjælpe mig, når jeg så endelig har spurgt om hjælp.