Fredag d. 26 april var der Forskningens Døgn på UCL. Arrangementet varede hele dagen, og alle studerende var velkomne til at deltage. I løbet af dagen blev der holdt workshops rundt på hele skolen, hvor underviserne og forskere der kom ude fra underviste.
Emnerne til Forskningens Døgn var b.la. bæredygtighed, innovation og udvikling, teknologi, mm. Der blev holdt både workshops og forskellige oplæg i løbet af dagen, og til sidst en præmieoverrækkelse til de studerende der vandt for bedste idéer til de forskellige workshops.
Alexander, Tobias, og mig selv havde derfor tilmeldt os frivillig mediedækning til arrangementet. Det gik ud på at vi skulle tage en masse billeder, samt lave nogle forskellige interviews af undervisere, studerende og lektorer på dagen. Nu hvor både mig og Tobias var ansat i Medialab, var det super nemt at få fat i en masse kamera- og AV udstyr, som vi kunne bruge til mediedækningen.
Som sagt kunne du vinde masser af præmier. Det inkluderede ikke kun en pokal, men også adskillige gavekort til diverse ting i Odense.