Onsdag d. 25 oktober havde Alexander, Freja og mig tilmeldt os et arrangement i København der hed Kind of Art – et event med foredrag, talks, paneler, mm. inden for design, 3D og VFX, animation, film og mere. Vi fik gratis indgang og betalt transport gennem HK, hvilket du også kan gøre med mange forskellige events – tjek deres kalender her.
Kind of Art 2024 fandt sted i Palads biografen i København, så et stenkast fra hovedbanegården. Hele eventet foregik indendørs, da vi mest var siddende i biografsalende.
Der var mange gæster, som holdte foredrag såsom:
- Ian Hubert (kendt for hans Lazy tutorials i Blender)
- Sam Surplice (2D/3D animator der har arbejdet på b.la. Hotel Transylvannia og Spiderman: Across the Spider-Verse)
- Esben Lash (tidligere illustrator hos Riot Games og nu hos IO Interactive)
- Farhang Namdar (World building director hos Larian Studios og for Baldur’s Gate 3)
- Magnus Bruun (vært for Kind of Art 2024, skuespiller og dubber for Assassin’s Creed)
Og mange andre vi ikke fik set i løbet af den dag vi var der. Mange af forestillingerne er lagt oven i hinanden, så man skal være selektiv med dem man vil se.
Eventet er også sponsoreret af mange store virksomheder inden for design, spil og animation såsom IO Interactive, DICE, Larian Studios, AMD, HK og flere.
I løbet af eventet snakkede mange af artisterne om den kreative proces og alt den indebar – både godt og skidt. Esben Lash snakkede b.la. om personlighedstyperne mange designere vil kunne møde i løbet af deres karriere, nogle hurtigere eller langsommere end andre.
Koncepterne var noget han selv havde kæmpet med igennem hans karriere hos Riot Games, som alle påvirkede hans motivationsniveau, engagement i hans job, kreativitet, arbejdsstruktur osv. Ofte kunne de ikke spille sammen, hvilket var grunden til han ville give os en forståelse for dem, så vi bedre kunne lære at udnytte dem til at skabe en flydende proces, i stedet for man sidder fast på enten den kreative eller strukturerede del af et projekt.
Der var også andre foredrag om de mere tekniske elementer af industrien. Farhang Namdar, World Builder for Baldur’s Gate 3 gik meget i detaljerne med hvordan man opbygger et detaljeret spilunivers fra bunden. Alt lige fra scouting og fotografi af assets i Spanien, til hvilke game engines de store studier gør brug af, samt tankegangen brugeroplevelsen i et spil level.
Man kunne også få indsigt i helt almindelige animationsfilm man ser i biografen, og hvordan de bliver lavet af Sam Surplice der fremviste motion capture, referencemateriale, proprietære animationsværktøjer fra virksomheder som Sony, og andre behind-the-scenes peaks på dine yndlingsfilm.
En væsentlig del af foredragende indeholder dog fortrolig material, så du bliver højst sandsynligt bedt om ikke at tage billeder eller video under visse foredrag
Sidst på dagen afsluttede vi med “The Artist’s Curse” panelet, hvor en psykiater fra Frederiksberg skulle snakke med 4 kendte animatorerer, for at høre hvilke personlige udfordringer de har haft igennem deres karriere, stadig har, problemer med selvtillid eller at være selvkritisk, ambitionsniveau og meget andet – noget langt de fleste i den kreative industri kan spejle os i. Her fortalte om hvordan de enten stadig døjer med det og hvordan man måske kan acceptere eller overkomme det.
Eventet varer normalt 2 hele dage, men vi valgte kun at være der i 1 dag siden nogle af os skulle på arbejde og til familiearrangementer andendagen.
Men er du interesseret i events som disse, kan det varmt anbefales at tjekke HK’s kalender for events, siden du som medlem kan få alle/tæt på alle omkostninger dækket.