Så blev det tid til at 1 semester fra vores studiemakkergruppe skulle fremvise deres projekt 2 præsentationer, lige som vi gjorde sidste år. De havde stillet standere op med fysiske produktioner, som plakater, prototyper, præsentationsfilm og lidt sødt bestikkelse.
Deres klient var H.C. Andersens festival, hvilket er noget anderledes end vores gamle klient. Mange grupper havde lavet et skattejagtsformat, da arealet af festivalen strækker sig ofte over en væsentlig del af Odense by. Alle vores studiemakkere var fordelt i 6 forskellige grupper, som havde forskellige standere.
I forhold til deres produktioner synes jeg generelt niveauet var rimelig højt i forhold til at være andet projekt – især deres præsentationer var rigtig gode, hvor stort set alle havde overvejet noget interaktivt der kunne inddrage besøgende til deres standere, såsom en quiz, smagstest, selfie-booth eller fysisk prototype af produktet.
Deres præsentationsevner var også meget gode. De lavede en nem og forståelig introduktion til deres koncept, førte en god dialog i forhold til spørgsmål og var gode til at holde humøret kørende med en stille og rolig vibe.
Det var også rigtig fedt at se generelt mange grupper på semestret havde skyet til alternative værktøjer såsom Blender og lign. for at lave deres produkt, hvilket var super sejt initiativ.
Reflektion
Generelt set var det nogle rigtig gode præsentationer de havde lavet. I forhold til mig selv, var det sjovt at lave sammenligninger med ens egen oplevelse af samme forløb, fordi man kunne reflektere lidt over de udfordringer man selv havde haft og taget inspiration fra hvordan de overkom dem.
Hvis jeg skulle grave efter konstruktiv kritik, ville jeg have ønsket at vores studiemakkere havde inkluderet os/taget lidt mere brug af os til deres projekt. De spurgte ind til forløbet til studiemakkermøder, men udnyttede os ikke meget i fritiden ud over det, til enten feedback eller brugertest – noget jeg selv gjorde brug af fra mine gamle studiemakkere. Det synes jeg er en synd chance at gå glip af, især nu hvor studiemakker forløbet næsten er slut.
En anden ting de kan øve sig lidt på, specifikt til præsentationen er at inkludere alle i gruppen. Det er fint at have én person der fører dialog med besøgende, men jeg synes selv det er vigtigt at alle får sagt noget til sådan en præsentation. Der var lige en enkelt eller to grupper som kunne øve sig på at overkomme præstationsangsten, selvom jeg udemærket godt ved at det er nemmere sagt en gjort – jeg øver mig stadig selv på det.
Men hvad fik jeg ud af dagen? Jeg synes det var en rigtig spændende indsigt at få i hvor anderledes samme projektforløb kan være fra semester til semester. Det gjorde det også lidt mere tydeligt hvilke fejl og mangler vi havde dengang, og hvordan vi kan bearbejde det. Kommunikationen tværs grupperne virkede generelt god på deres semester, mens vi nok godt selv kan blive bedre til sådan noget. På vores Projekt 5 havde vi en fælles Discord kanal for hele semestret, hvor folk kunne samle spørgsmål og feedback fra klienten, eller bare generelt kommunikere med alle grupperne. Dette var et eksempel på nogle af de få gange vi har haft meget effektiv kommunikation på vores semester.