I denne workshop skulle vi lære at lave research, altså hvordan vi indsamlede information, var kritiske over for denne information, bearbejdede den, og hvordan vi kunne fortolke den.
Vi lærte om de forskellige research typer som kvalitativ / kvantitativ research og primær / sekundær research:
- Kvalitativ: Dybdegående research, som personlige interviews og lign. Dette giver indsigt i motivationer og hensigt.
- Kvalitativ: Datadrevet research, som statistikker. Dette giver indsigt i antal, størrelse og tilfredshedsgrad.
- Primær research: Indsamling af egen research og data. Dette involverer at man selv går ud og laver interviews af målgrupper, eller indsamler data fra egne spørgskemaer, mm.
- Sekundær research: Fortolkning af eksisterende data og hvordan du kan implementere dine egne nøgletal og viden i denne eksisterende research.
Vi lærte KWHL tabellen (som minder lidt om Why/How/What modellen), som er en model til at fortolke primær research. Modellen er opdelt i forskellige faser: 1: What I know, 2: What I want to know, 3: How will I learn, 4: What I learned.
I løbet af disse fire faser noterer du forskellige informationer i punkt/tabelform og opdeler efterfølgende. Selvom jeg var syg denne dag, hjalp jeg de andre med at researche biblioteket ved at blive brugertestet. Herefter udfyldte de KWHL modellen med nogle af mine spørgsmål og svar.
Refleksion
Da jeg var syg denne dag fik jeg ikke så meget læringsudbytte af denne workshop. Dog har jeg noteret mig de forskellige modeller og researchmetoder til fremtidigt brug, samt jeg kan kombinere dette med b.la. vores content creation workshop. Da jeg også har eksisterende uddannelse hvor jeg er blevet undervist i indsamling og bearbejdning af data, var én sygedag ikke kritisk. Dog har KWHL modellen været et godt redskab til at fortolke research, som jeg klart kommer til at bruge i fremtiden. De fire forskellige research typer havde jeg allerede kendskab til.